Senatet i Deorum

Hele den politiske ledelse af Deorum består af adelige folk der er demokratisk valgte.
Det er muligt for enhver at blive boreasisk adel, ved at indgive et ønske om at få sin familie ophøjet til senatet. Senatet stemmer så om forslaget og hvis det bliver vedtaget får man tildelt sit adelsnavn. Traditionelt bliver der dog kun reelt stemt om forslag der enten er indgivet af folk der har udrettet meget store ting for det Boreasiske land eller forslag hvormed der følger en meget stor donation. Resten bliver umiddelbart afvist og når aldrig at blive nævnt for senatet.

Deorum er inddelt i små sektorer på en håndfuld bygninger og enhver adelig kan opstille som talsmand for en sektor. Alle beboere og folk der ejer ejendom i dette område stemmer så om hvem de vil have som sin talsmand og den med flest stemmer vælges. En person kan sagtens være talsmand for mere end en sektor, i hvilket tilfælde han blot har flere personlige stemmer at bruge ved valg til senatet. Talsmænd har en række bureaukratiske opgaver men også en hvis politisk medbestemmelse.

At blive valgt til selve senatet sker ligeledes ved simpelt flertalsvalg når en plads er åben. En plads bliver åben når en senator dør eller hvis mere en halvdelen af talsmændene i byen kan overtales til at stemme imod en senator. Dette sker dog kun sjældent og en position i senatet er derfor oftest på livstid. Der er 8 almindelige senatorer i senatet, 1 Orator og 1 Imperator.

Senatorerne vælger en Orator, som skal have mindst 6 stemmer. Oratoren er den der åbner og lukker møder i senatet og ordstyreren, han er ligeledes den eneste der kan indkalde til en afstemning og omstøde en beslutning i tilfælde af at imperatoren har nedlagt veto. Hans stemme tæller for 2.

Imperatoren kan nedlægge veto i enhver sag og hans beslutning kan således ikke omstødes af andet end Oratoren og et flertal i senatet. Imperatorens stemme tæller for 2,5. Imperatoren vælges først når alle senatorer har opnået enighed og han regerer indtil sin død.

Senatet i Deorum

Games of Divinity Seijo